Træning med Jelling esport

Træningslokalet

Du finders vores lokale i Gormshallen i enden med det gamle cafeteria.

Op ad trapperne til 1. sal i den gamle ende af hallen og til venstre.

Trænerne

  • Emil Egelund
  • Mickie Zeadow Larsen
  • Bjarke Lind Jakobsen
  • Jesper Thue Kristensen

Hjælp os med at gøre træningen endnu bedre.

Du kan evt. bidrage med pædagogiske kompetencer. Kom gerne og hjælp med de gode rammer under træningen og hjælp træneren med noget så simpelt som at få dem til at tale ordentligt til hinanden og holde lydniveauet nede. Ros dem, når det går godt. Få humøret op, når det går dårligt.

Jo flere forældre som tilmelder sig, jo færre “vagter” har man og des bedre bliver træningen!

De fleste forældre er af den opfattelse at de ikke kan være træner, da de hverken kender Fortnite eller Counter-Strike. Vi prioriterer undervisning i adfærd, samarbejde, kommunikation, struktureret træning og krisehåndtering højere end selve spillene.

Der ligger en stor opgave i at få ungerne til at forstå vigtigheden i et godt holdsamarbejde. Medlemmerne skal lægge LAN party adfærden på hylden og i stedet se det som en sport. Der vil komme meget om grundlæggende taktik, logik og rollefordelinger. Her kommer det ikke an på hvilket spil vi spiller, men hvordan man tænker som et hold. F.eks. hvordan forklarer man en 8 årig, at han skal aflevere det bedste våben på banen til en anden spiller for at holdet kan klare sig bedre?

Det vil også være fokus på mentaltræning og krisehåndtering, så samarbejdet også fungerer, når der opleves modstand og modgang.

Så spring ind i kampen og hjælp os med at blive endnu bedre!

Kontakt Jesper Thue Kristensen hvis du ønsker deltage. Der bør være 2-3 forældre pr. hold, som skiftes til træningen, så der også er mulighed for fravær.

Træningsprogrammer
En generel træningssession er opbygget således:

  • Gennemgang af regelsættet.
  • Fysiske forebyggende øvelser (rygøvelser, hånd-yoga, etc.): 5 min.
  • Strategi: 10 min.
  • Matches: 45-70 min. (CS: GO)
  • Fysiske øvelser/lege: 15 min.
  • Evaluering: 10 min.