Fantastisk fodboldstart for piger

Alle piger fra 5-12 år inviteres til at prøve fodbold 5 mandage efter sommerferien. Første gratis træning foregår mandag 20. august kl. 17-18.

Flere piger skal spille fodbold

Formålet med den gratis indsats for at få pigerne på banen er at overbevise flere om at fodbold også er en pigesport. Og forældrene skal deltage i træningen, som foregår sammen med de hold som i forvejen spiller pigefodbold i Jelling.

På den måde er det DBU og Jelling fS fodbolds håb både at få flere piger til de eksisterende hold og få oprettet hold i de rækker hvor der mangler hold.

– Det er vigtigt at der er et stort træningsmiljø for piger, når vi skal have fyldt op i rækkerne, siger formand for fodboldafdelingen Nina Skriver Dahl. Derfor har vi samlet alle de nuværende pigehold fra U9-U13 til træning om mandagen efter sommerferien.

– Og hvis forældrene ved at deltage i de fem træninger oplever at de godt KAN bidrage uden at have den store fodboldkarriere bag sig, håber vi at få flere til at indgå i trænerteam for både nye og eksisterende hold efter de fem prøvegange.

Fantastisk fodboldstart med DBU-træner-assistance

– Vi har allieret os med DBU’s trænertilbud i projektet Fantastisk fodboldstart for piger, fordi det er en ekstra motivationsfaktor at vi har et koncept at læne os op ad, siger fodboldformanden, som er opmærksom på at det ellers ofte bliver de samme trænere som i forvejen træner i klubben, som tager endnu flere årgange ind i deres trup.

Vel mødt til fantastisk fodboldstart for piger!