JfS løb

Er du nystartet løber eller meget erfaren løber kan vi tilbyde dig individuelt tilpasset træning på et af vores 4 niveauinddelte hold. Træningen bliver ledet af 8 lokale trænere, som har deltaget i løbeuddannelsen ved DGI Sydøstjylland.

 

Holdoversigt:

Løbeskole Hold 1
Vil du gerne i gang med at løbe er holdet for dig. Vi veksler mellem løb og gang. Træningen varer fra 30-45 min. Vi træner efter et 12 ugers program udviklet af DGI. På de 12 uger kan du lære at løbe i ca. 1/2 time og for manges tilfælde omkring 5 kilometer. Du får hjælp med at tilrettelægge din egen træning.

Hold 2

På dette hold vil vi gerne løbe sammen med andre. Vi løber det meste af tiden. Træningen krydres med løb i forskellig hastighed. I alt løber vi 5-7 km i et tempo omkring 6.00 - 6.30 minut per km.

Hold 3

Træningen tilrettelægges med variation for at sikrer forbedring af formen. Vi løber i et tempo omkring 5.45 minut per km. På en træningsaften løber vi 7-10 km.

Hold 4

Løberne finder udfordring i løb i højt tempo samt fornøjelse i at træne sammen med andre og hen i mod et mål. Vi løber i et tempo omkring 5.15-5.30 minut per km. Intervaltræning og bakketræning er indlagt i træningen. Vi løber ca. 9-12 km på en træningsaften.

 

Hente princippet

For at alle for udbytte af træningen og alle får følelsen af at løbe som en gruppe, bruger vi hente princippet under træningen på alle hold. 

  • De hurtigste får altid løbet længst og får udfordring
  • De bagerste kommer til at høre med til gruppen
  • Alle undtagen den bagerste vender om og løber bagud, et godt stykke bag den bagerste
  • Der løbes først fremad igen, når alle er bag den bagerste
  • Trænerne eller løberne kan opfordre til at hente
  • Der hentes når spredningen er blevet for stor i gruppen
  • Der hentes mange gange i løbet af turen

 

    jelling-maskinforretning jelling-musikfestival Jelling-VVS DJS-Logo