Træning torsdag kl. 18.00

Er du nystartet løber eller meget erfaren løber kan vi tilbyde dig individuelt tilpasset træning på et af vores 4 niveauinddelte hold. Vi mødes ved Gormshallen, Kathrinelund 1. Torsdagstræningen starter med fælles opvarmning, hvorefter man vælger hvilket hold man vil løbe eller gå på. Vitræner ca. en time på alle hold. Trænerne guider gerne i forhold at finde det hold som passer til løberen. Man er velkommen til at skifte mellem holdene fra gang til gang alt efter dagsformen. Vi træner på 5 forskellige hold hele året. Træningen bliver ledet af lokale trænere, som har deltaget i løbeuddannelsen ved DGI Sydøstjylland.

Du kan vælge at træne på nedenstående hold:

Gå dig glad

Sammen med andre. Vi går i varieret tempo og får pulsen op. Vi krydrer turen med forskellige øvelser undervejs. Gang er en god motionsform for dig der ikke kan løbe, eller har problemer med skader. Vi går ca. 4-5 km på en træningsaften, afhængig af deltagerne.

Begynd og løb

Vil du gerne i gang med at løbe er holdet for dig. Vi veksler mellem løb og gang. Træningen varer fra 45- 60 min. Vi træner efter et 12 ugers program udviklet af DGI. På de 12 uger kan du lære at løbe i ca. 1/2 time og for manges tilfælde omkring 5 kilometer. Du får hjælp med at tilrettelægge din egen træning.

Kom og løb

På dette hold arbejder vi med fart og stabilitet i vores løb. Træningen krydres med løb i forskellige hastigheder og styrkeøvelser. I alt løber vi 5-6 km.

Tempo og løb

Træningen tilrettelægges med variation. Vi løber med temposkift, og krydrer turene med  interval- og bakketræning og forskellige fartlege. På holdet er målet at forbedre sig. I perioder er der særligt fokus på kondition og tempo. I andre perioder er der mere fokus på udholdenhed og styrke. På en træningsaften løber vi 6-8 km.

Turbo og løb

Vi løber i varieret tempo med vægt på forskellige former for interval. Intervallerne er typisk et mix af bakketræning samt turbointervaller. Vi løber ca. 7-10 km på en træningsaften.

Søndagstræning

Søndagstræningen er en kort eller lang løbetur. Vi løber fra det gamle Rådhus, Fårupvej 10. Følg med på JfS-Løbeklub på Facebook. Alle er velkomne.