Tilmelding til sæson 2026/2027
Tilmeldingen til den nye sæson åbner mandag den 10. august 2026 kl. 20.00.
Vi glæder os til en ny sæson med masser af badminton, pickleball og gode fællesskaber i hallen.
Velkommen til JFS Badminton
– en klub med plads til alle, uanset alder, niveau og ambitioner.
Hos os handler det ikke kun om sporten på banen. Det handler også om fællesskab, glæde ved at være aktiv og gode oplevelser sammen.
Vi tilbyder badminton for både børn, unge og voksne – fra de helt nye spillere, der gerne vil prøve kræfter med sporten, til de mere rutinerede spillere, der ønsker gode kampe og socialt samvær.
Som noget helt nyt tilbyder vi også pickleball – en sjov og social ketchersport, som er let at komme i gang med og kan spilles af alle aldre.
Vi lægger vægt på, at alle føler sig velkomne, og at der er plads til både udvikling, motion og masser af grin.
Har du lyst til at prøve badminton eller pickleball? Som ny spiller er du meget velkommen til at prøve gratis de første 3 gange.
Vi har et begrænset antal pladser på holdene, så nogle hold kan være fuldt booket allerede inden sæsonstart. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig i god tid, hvis du ønsker at være sikker på en plads.
Kom og vær med – vi glæder os til at byde dig velkommen i Jelling Badmintonklub.
Følg gerne vores Facebook-side, så du er opdateret på, hvad der sker i badmintonafdelingen.
Sæson 2026/2027
Børne- og ungdomshold
- 0-4. klasse: Mandag kl. 17:30-18:30
- 5.-9. klasse: Tirsdag kl. 17:00-18:30
18+
- Bobleton – Mandag – Badminton for kvinder 18+: kl. 18.30-20.00
- Pickleball – Seniormix 18+: Mandag kl. 20.00-22.00
- Bobleton – Torsdag – Badminton for kvinder 18+: Torsdag kl. 18:30-20:00
- Seniormix – Badminton 18+: Torsdag kl. 20:00-22:00
- Baneleje: Tirsdag, flere tider fra kl. 18:30-21:30
- Fredagsbadminton: Fredag kl. 16:00-18:00
Fredagsbadminton
Har du lyst til at spille badminton en gang imellem helt uden forpligtelser?
– Så er Fredagsbadminton måske lige dig.
Fredagsbadminton er for alle! Store og små – familier og venner – begyndere og øvede, kort sagt ALLE kan være med, så kom og spil!
Vi har ketsjer og bolde, du skal blot medbringe indendørs sko og godt humør.
Hvor: Vi spiller i hallen på Bredagerskolen, indgang gennem omklædningsrummene til højre for støvlen.
Pris: 20 kr. pr. person.
VI SES🏸
