Automatisk kontingentbetaling i Jelling FS Fodbold
I Jelling FS Fodbold håndteres kontingentbetaling automatisk via DBU’s medlems- og kontingentsystem, KlubOffice. Det betyder, at kontingentet opkræves halvårligt via dit betalingskort – på samme måde, som du kender det fra andre medlemskaber.
Denne automatisering har lettet den administrative byrde for vores frivillige, så vi i stedet kan fokusere på at udvikle fodbolden i Jelling FS.
Spørgsmål og svar
Hvordan kommer jeg i gang med at betale kontingent?
Du skal være oprettet med DBU-login og indmeldt i Jelling FS for at kunne betale kontingent. Du kan starte processen her:
Indmeldelse i Jelling FS
Hvordan foregår kontingentbetalingen?
Hvis du er indmeldt, så modtager du en e-mail, når det er tid til at betale kontingent. E-mailen indeholder et betalingslink, hvor du skal registrere dit kort til den automatiske kontingentbetaling. Afsenderen er noreply@email.dbu.dk.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke modtager e-mailen?
Tjek først dit spamfilter. Hvis den heller ikke findes her, kan du få hjælp til at finde frem til din DBU-profil her:
Hjælp til DBU-profil.
Det er vigtigt, at din e-mail er opdateret, så vi kan komme i kontakt med dig. Hvis du ikke modtager e-mailen, så kan det også være fordi du ikke er indmeldt. Kontakt os på jfsfodbold@outlook.dk for at tjekke dette.
Er mine betalingsoplysninger sikre?
Ja, dine kortoplysninger er krypteret og er ikke tilgængelige for hverken DBU eller Jelling FS Fodbold.
Hvornår bliver kontingentet trukket?
Kontingentet opkræves to gange årligt – den 1. maj og den 1. september.
For seniorspillere opkræves kontingentet den 1. marts og den 1. september. Du vil modtage en e-mail-notifikation, inden betalingen gennemføres.
Jeg har fået nyt kort, hvordan ændrer jeg oplysninger?
Du kan ændre kortoplysningerne tilknyttet dit kontingent ved at logge ind med DBU-login på denne side:
Ændring af kortoplysninger
Hvad koster kontingentet?
Kontingentsatserne kan ses her:
Kontingentsatser Jelling FS Fodbold.
Hvorfor får nogle nye medlemmer 100% rabat ved indmeldelse?
Nye medlemmer kan opleve at få 100% rabat i forbindelse med deres indmeldelse. Dette skyldes, at vi nærmer os tidspunkterne for kontingentkørslen, og systemet justerer automatisk betalingen i forhold til den kommende opkrævning.
Hvordan melder jeg mig ud af Jelling FS Fodbold?
Hvis du ønsker at melde dig ud, kan du gøre det via vores hjemmeside:
Udmeldelse af Jelling FS Fodbold.
Hvad hvis jeg glemmer at melde mig ud inden en kontingentkørsel?
Hvis du er tilmeldt automatisk betaling, men glemmer at melde dig ud, refunderer vi selvfølgelig din kontingentbetaling og hjælper dig med udmeldelsen. Kontakt os på jfsfodbold@outlook.dk.
Hvad hvis jeg ikke har et betalingskort?
Hvis du ikke har et betalingskort, kan vi lave en særlig aftale om indbetaling via bankoverførsel eller kontant.
Kontakt os for nærmere aftale på jfsfodbold@outlook.dk.