Jelling Forenede Sportsklubber indbyder til indefodboldstævnet

Gorms Cup Jelling 2020

Den 10. – 11. og 12. januar 2020 for herre ungdom

Der spilles i rækkerne U-8 til U-17

Info

Jelling fS, indbyder i samarbejde med vores hovedsponsor Den Jyske Sparekasse til herreungdomsstævnet Gorms Cup, Jelling 2020. Stævnet afvikles i Gormshallen i Jelling. Vi benytter 2 haller hvilket minimerer ventetiden frem til finalekampene og kan give en hurtigere og smidigere afvikling af stævnet.

Spørgsmål vedr. stævnet kan rettes til: E-mail: gormscup@hotmail.com

Stævneledelse

Jakob Hauge – tlf.: 25 68 14 50
Allan Lind – tlf. 29 26 14 41

Spilleplan og rækker

U-17 (årgang 03/04)  –  Fredag den 10. januar 2020
U-15 (årgang 05/06)  –  Fredag den 10. januar 2020
U-13 (årgang 07)  –  Søndag den 12. januar 2020
U-12 (årgang 08)  –  Lørdag den 11. januar 2020
U-11 (årgang 09)  –  Søndag den 12. januar 2020
U-10 (årgang 10)  –  Søndag den 12. januar 2020
U-9 (årgang 11)  –  Lørdag den 11. januar 2020
U-8 (årgang 12)  –  Lørdag den 11. januar 2020

Bemærk at vi i rækkerne U-8 – U-10 kun spiller med 4 mand på hele banen og ingen fast målmand, og altså ikke følger DBU´s anbefaling.

Præmier

Gorms Cup Jelling 2020 tilbyder:

  • Statuetter til U-8 og U-9 – dog pokaler til finalehold
  • Nogle mindre overraskelse til spillerne til og med U-13 rækkerne
  • Pæne personlige præmier til alle hold i finalerunder
  • Præmier til 5 spillere i rækkerne U-17 og U-15
  • Præmier til 6 spillere i U-8 til U-13
  • Præmier for i alt ca. 70.000 kr.
  • Hovedpræmien i U-17 og U-15 rækkerne forventes at blive billetter til Jelling Musikfestival.

Kampprogram

Kampprogrammet mailes til holdets kontaktperson weekenden før stævnet. Det vil desuden kunne ses på hjemmesiden fra samme tidspunkt.

Turneringsform

Til og med U-11 spilles der som udgangspunkt i rene A, B og C rækker. Husk derfor tilmelding i rigtig række. Ved for få tilmeldte hold forbeholder vi os ret til at lægge rækkerne sammen (primært A/B). Når vi spiller med rene rækker er det nødvendigt at vi kan sammensætte puljer med 4 hold i hver pulje.
I øvrige rækker spilles indledende kampe. Nr. 1 og 2 i alle puljer går videre til mellemrunde A og nr. 3 og 4 går videre til mellemrunde B. Vi garanterer, at alle hold får 4 kampe. Vi forbeholder os ret til at lukke enkelte rækker, når der er tilmeldt 24 hold i en række.

Startgebyr 

U-15 og U-17   550 kr.
U-10 til U-13   500 kr.
U-8 og U-9      475 kr.

Tilmelding

Bindende tilmelding og betaling senest den 6. december 2019.

Tilmelding sker via  www.staevner.dk (Gorms Cup).

Oplys:
– Årgang
– Holdets navn
– U-8 til U-11: Tilmeld som A, B eller C.
– Fra U-12: Forventet styrke A eller B af hensyn til puljeinddeling
– Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson.

Efter tilmelding modtages i løbet af en uge bekræftelse på, at tilmeldingen er registreret – evt. i form af, at holdet er på venteliste. Hvis bekræftelsen ikke modtages bedes man henvende sig igen. Der er først endelig tilmeldt når betaling af stævnegebyr er foretaget.

Betaling

Senest den 6. december 2019 til Den Jyske Sparekasse:
Reg. nr.:  9551 – Konto nr.: 5510008827.

Husk at anføre årgang og klub- eller holdnavn.