Vi har pr. 1 April 2023 opsat video overvågningsudstyr inde i Fitness og Holdsalen.
Ordensregler i Jelling Fitness
JFS Fitness er en 100% frivilligt drevet forening – lige fra instruktører og kontorsupport til bestyrelsen. Vi må derfor alle hjælpes ad med at holde vores fitnesscenter og holdsale ryddelige og skabe en god atmosfære hvor alle føler sig velkomne.
Der er plads til alle i Jelling Fitness, men husk at følge ordensreglerne:
Medlemskabet er personligt
Nøglebrikken er personlig og benyttes til at åbne for adgangen til Jelling Fitness. Det er ikke tilladt at træne uden en personlig nøglebrik. Misbrug medfører bortvisning og karantæne på 3 måneder, uden mulighed for refusion af kontingent.
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer fører løbende kontrol hermed.
Medlemmer skal tjekke ind
Alle medlemmer, der benytter Jelling Fitness, skal registrere sin nøgle i nøglelæseren ved fremmøde – også selvom døren står åben.
15+ for adgang
Som medlem i Jelling Fitness skal du være fyldt 15 år.
Træning på eget ansvar
Alt træning foregår på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand der tillader træning og deltagelse i aktiviteterne i Jelling Fitness. Jelling Fitness kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader.
Tøj og sko i fitnesscentret
- Overtøj, tasker og lignende skal henstilles i garderoben ved indgangen, og må ikke tages med rundt i centret under træning.
- Det er ikke tilladt at træne i bare tæer – kun indendørssko eller strømper.
- Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop.
Sprit maskiner/udstyr af efter brug
Sprit altid maskiner/udstyr af efter brug. Dette gøres ved at sprøjte en klud/papir med Jelling Fitness tilgængelige spray, hvorefter maskinen/udstyret aftørres.
Maskinerne/udstyret tager skade hvis der sprayes direkte derpå.
Oprydning – et fælles ansvar
Alt anvendt udstyr i Jelling Fitness skal ryddes op efter brug.
Ingen rygning
Det er ikke tilladt at ryge i eller på Fitnesscentrets faciliteter eller idrætsanlæggets indendørsarealer.
Mad og drikke i fitnesscentret
Det er ikke tilladt at indtage mad i Jelling Fitness. Vi henviser til området foran fitnesscentret til spisning.
Medbring kun drikkeflasker der kan lukkes.
Mobiltelefon og musik i Jelling Fitness
Mobiltelefonen må ikke være til gene for øvrige medlemmer.
Der henstilles til at samtaler over mobilen tages ude foran centret.
Musik/lyd fra mobiltelefonen skal foregå gennem høretelefoner.
Det er ikke tilladt at tage billeder eller videoer af øvrige medlemmer uden deres samtykke.
Ingen børn i fitnesscentret
Børn er af sikkerhedshensyn ikke tilladt i Jelling Fitness. Der henvises til at børn benytter sig af fællesareal uden for træningslokale. Barnevogne må henstilles ude foran begge døre til Fitness – hvor dørene må stå åbne, mens forældre træner.
Doping, stoffer og alkohol
Det er ikke tilladt at være påvirket af hverken stoffer eller alkohol når man opholder sig i Jelling Fitness.
Doping accepteres ikke – og der føres løbende uanmeldt dopingkontrol i centret.
Følg de generelle anvisninger i centret
Anmodning og henvisninger fra instruktørerne, rengøringspersonale, bestyrelsen eller informationstavlen skal altid følges.
Vis hensyn til omgivelserne og andre medlemmer. Støjende, provokerende eller stødende adfærd over for andre medfører bortvisning.
Når ordensreglerne ikke overholdes
Hvis ovenstående ordensregler ikke følges medfører dette spærring af nøglebrik og/eller udvisning af Jelling Fitness.
Hvis du som medlem oplever at ovenstående regler ikke følges, kan du kontakte os på: fitnessjelling@gmail.com