Hold og tilmelding

Vores primære sæson løber fra uge 36 til lokalopvisning i slutningen af marts. Sæsonen hold vil være synlige i august.

Nogle hold har et begrænset antal pladser, så vi kan ikke garantere en plads til dig – her gælder først til mølle-princippet. Er et hold fyldt op, kan du skrive dig på venteliste og du vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads.

Som gymnast kan du prøve et hold gratis de første 3 gange. Vi anbefaler, at du er tilmeldt holdet inden du møder op, så du er sikker på en plads på holdet. Ønsker du ikke at gå på holdet alligevel, refunderer vi selvfølgelig kontingentet (ta’ fat i den Conventusansvarlige).

Tilmelder du et barn skal du bruge barnets oplysninger.

Det er vigtigt, at du ikke opretter dig som nyt medlem, hvis du tidligere har gået på et hold i JfS, uanset afdeling. Ved tilmelding skal du udfylde ”Eksisterende profil”. Brug evt. ”Glemt adgangskode”-funktionen, hvis du ikke kan huske dit login. Vi anbefaler at logge ind med e-mail.

Har du brug for hjælp til tilmelding kan du her se en lille vejledning.

Vi glæder os til at se dig 😊